73 år og stadig på arbejdsmarkedet: “Hvis jeg skal have rollator med på arbejde, skal jeg nok til at stoppe”

Foto: Lindskog Communication // KeasCare.
Profilbillede
dato

Ruth Lindskog fra Klitmøller har passeret de 70 år, men hun trækker stadig i sygeplejerskeuniformen og hjælper syge og deres pårørende, når hun arbejder på Aalborg Sygehus og for det private sygeplejefirma KeasCare.

For nogle år siden lod den nu 73-årige Ruth Lindskog sig pensionere efter et helt arbejdsliv som sygeplejerske. Hun mente, hun var blevet for gammel til at arbejde, men det var hun ikke.

Hun kunne ikke stilles med at være derhjemme, så i dag arbejder hun både på Aalborg Sygehus og for det private sygeplejefirma KeasCare.

Hun kan slet ikke forestille sig, at hun skal stoppe med et arbejde, og derfor står en pension heller ikke og venter på hende.

“Det spiller for mig at være på arbejde. Det er med til at holde mig i gang. Jeg har ingen slutdato for, hvornår jeg stopper, men hvis jeg skal have rollator med på arbejde, skal jeg nok til at stoppe, men jeg fortsætter, ligeså længe jeg overhovedet kan,” siger hun.

Ruth Lindskog er én af de 70 sygeplejersker, der er tilknyttet KeasCare. Hun er begejstret for den måde, det kører på i det private sygeplejefirma.

“KeasCare er et godt koncept. Vi er så fortravlede i dag, men hos KeasCare er der tid til den enkelte og det hele menneske. Jeg skal ikke passe flere patienter på én gang, og jeg behøver ikke kigge på klokken – her kan jeg gøre tingene færdigt,” siger Ruth Lindskog.

Hun ser mange skæbner på kræftafdelingen på sygehuset, og selv om det offentlige gør mange gode ting for patienterne, så mener hun, at privat sygepleje kan være med til at gøre livet bedre for de syge og deres pårørende.

“Jeg tror, det er fremtiden – vi skal selv betale for mere og mere. Når jeg er på arbejde for KeasCare, er der ingen stress. Jeg har meget mere tid, og det er godt for patienterne,” siger Ruth Lindskog.

Noget galt med systemet

Indehaver af KeasCare, Lone Bliksted, mener ligesom Ruth Lindskog, at vi i fremtiden kommer til at betale for sygepleje.

“De offentlige tilbud fungerer ikke optimalt for de pårørende, for de ældre og for dem, der arbejder i systemet, selv om man nok ikke vil indrømme det. Der er ikke altid noget galt med de ansatte i hjemmeplejen eller på plejehjemmene, men der er noget galt med systemet. Jeg tror ikke, at man kan nøjes med den offentlige hjælp fremover. Der kommer flere og flere ældre, og de næste generationer finder sig ikke i at blive placeret på et plejehjem. I KeasCare er vi den ekstra pårørende, men vi er fagligt funderet,” siger Lone Bliksted, der egentlig er uddannet ingeniør og blandt andet har arbejdet som forretningsudvikler hos eBay i ti år.

FAKTA:

  • Der er 70 sygeplejersker tilknyttet KeasCare fordelt i hele landet
  • KeasCare blev stiftet 6. februar 2020
  • Lige nu er KeasCare i gang med knap 20 forløb
  • Kea betyder omsorg på japansk

For yderligere info kontakt Lone Bliksted på tlf.: 61652327

Kilde: KeasCare // CKO Media
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.