Musikunderviser til Musikskolen i Thy

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Underviser til Musik- og Kulturskolen i Thy – en del af KulturRummet

Brænder du for musikken og vil du være en del af Musik- og Kulturskolen i Thy? Du skal kunne undervise i både rytmisk klaver, rytmisk sang og sammenspil, og samtidigt skal du være med til at fange nye målgrupper gennem musikken; både vores ældste borgere i kommune og dem med særlige behov.
Vi leder efter dig, der brænder for, at musikken skaber trivsel og livsglæde – uanset hvilken musik, det er. Du mestrer derfor et bredt spektre og formår at forstå dine målgrupper, skabe relationer og tilpasse forløb og musik efter det rum, I har sammen.

Som musiklærer bliver du en del af Musikskolen i Thy, der tilbyder undervisning i musik til børn, unge og voksne, og har et bredt udbud af fag inden for f.eks. soloundervisning, sammenspil og forskoleundervisning. Men Musikskolen er også undervisning og musikalske fællesskaber i vores tilbud udenfor skolen. Vi leder nemlig efter dig, der udover soloundervisning kan skabe magiske oplevelser på plejehjem, botilbud og væresteder.

Musik- og Kulturskolen er en del af KulturRummet, som samler de kommunale kulturinstitutioner i ét fællesskab. Her får du kolleger fra Biblioteket, medborgerhuset Plantagehuset – her bor vores Café Madværkstedet, Thisted Musikteater og URT; Ungdomsrådet i Thy. Musikskolen har til huse i vores nye, store KulturRums bygning i Thisted, har en filial med egne lokaler i Hurup og underviser også ude på en del af kommunens skoler.

KulturRummet har fokus på at øge vores bidrag til kulturlivet i området og lægger vægt på, at vores miljøer bliver bragt i spil på kryds og tværs, og det forventes at du kan se potentialet og de mange muligheder, vi har i at arbejde tværfagligt. Du trives derfor også i kompleksitet og at hver dag ikke er ens.

Vi leder efter dig, der har

  • Musikuddannelse fra eksempelvis konservatoriet, seminariet eller universitetet.
  • Undervisningserfaring og brænder for at være sammen med både børn, unge og voksne – også dem med særlige behov, hvor musikken er i centrum.
  • Lyst til samarbejde om udvikling af musikskolen og KulturRummet på tværs af faggrænser og bidrager til det kollegiale fællesskab.
  • Erfaring som udøvende musiker, men det er ikke et krav.
  • Lyst til at være en del af en samlet kollegastab, et spændende kulturmiljø og er motiveret for at bidrage til, at endnu flere børn får lyst til at spille musik hele livet.
  • Lyst til at give borgere med særlige behov glæde gennem musikken.

Undervisningen foregår primært på vores musikskole i Thisted, men kan også forgå rundt på kommunens skoler. Derudover skal man kunne køre ud og spille sammen med borgere med særlige behov, fx på plejehjem eller bosteder.

Der er i ansættelsen afsat tid til forberedelse, møder ect. og til aktiviteter med kollegaer i hele Kultur-Rummet jf. musiklærernes overenskomst.

Det formelle
Stillingen er på 30 timer i ugen.

Der forventes kørekort B og adgang til bil.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Dina Skriver Frost, afdelingsleder på Musik- og Kulturskolen, på telefon 21 59 19 02 eller mail dsf@thisted.dk.

Ansøgningsfrist
2. april 2024 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes 5. april 2024

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Thisted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Musikskolen Thisted, Skolegade, 7700 Thisted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016115

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet